mandag, november 27, 2006

Tak for besøget Birte

Så siger vi Tak for besøget Birte - og bringer samtidig et billede (til højre) af dig i den position hvor vi så dig mest, med benene over kors i solen, spejdende mod horisonten. Der er blevet tænkt store tanker :)
Vi tror og håber du har nydt det - og også nydt at komme hjem igen efter din personlige rekort på 17 dage øst for Hygum Bakke. Vi glæder os til vi snart ses i Danmark.

fredag, november 17, 2006

Tur til Indonesien

I dag tog vi tidligt hjemmefra for at tage færgen til Indonesien. Det er en kort tur på 45 minutter. Vi tog til øen Bintan, som ligger sydøst for Singapore. Vi var lidt spændte på, om vi skulle over til uvejr, eller om vi var så heldige, at solen ville kigge frem - det blev heldigvis det sidste - vi havde fremragende vejr - lige på nær de 45 minutter sejlturen varede, hvor regnen silede ned.

Vi startede med morgenmad, hvorefter vi gik ned til stranden og var der det meste af dagen. Vi fik en lækker frokost og sluttede af ved poolen inden vi tog hjem igen med færgen.

onsdag, november 15, 2006

Tur til det centrale gamle Singapore

I dag gik turen til det gamle Centrale Singapore, hvor der bl.a. står en statue a byens grundlægger, Sir Stamford Raffles, som startede en engelsk handelsstation her på adressen for mange år siden. På det tidspunkt bestod Singaporeøen blot af Jungle.
Derefter var Birte og Mette en tur med Taxi Boat rundt i floden som skærer igennem bydelen.

Taxi Boat rundt i kanalen:


Birte gør sig lækker overfor Sir Raffles:


Og een af stifterne af børnehaven 'Mariehønen' havde i dag 50 års fødselsdag, så der var is til alle børnene...slurp!

tirsdag, november 14, 2006

Chokoladegrisen...

Ja, så sidder vi her igen med en endnu en kop varm?! kakao - livet er skønt! Vi beklager at der ikke blev posted på bloggen i går, men her er lige et lille resume af dagens og gårsdagens begivenheder.


I går sad Mette og Birte på terassen og slikkede sol det meste af dagen.... lækkert!!

3 kopper kakao senere...
Vi tog ud at spise på Brewerkz om aftenen (efter lige at have været på Jans kontor for at hente nøglen til lejligheden - ja, vi havde smækket os selv ude...) Maden var rigtig lækker.
Brewerkz er et mikrobryggeri med et stort udvalgt af specialøl.

10 kopper kakao senere...
Tirsdag (i dag) var Mette og Birte i Little India og Arab Street. Det var rigtigt flot syntes de, selvom nogle af gaderne ifølge Birte var noget 'snuskede'.

6 kopper kakao senere....om aftenen grillede Jan et par lækre bøffer, majs og kartofler til pigerne, hvorefter Frederik og Far gik ned og fik sig en dukkert.

søndag, november 12, 2006

Rehabiliteringen er begyndt...

Efter godt en uge i Sørens selskab har vi nu startet et intensivt rehabiliteringsprogram op i Singapore. Birte ankom i dag 'on time' kl. 1440 og strøg erfarent igennem paskontrollen, snuppede en vogn, fandt sin baggage om mødte os i ankomsthallen. Søren havde lavet en lille seddel som fint fik guidet hende igennem overalt. Frederik fik sig noget af en overraskelse, da Birte havde en forsinket fødseldagsgave med - en landholdsdragt som Frederik krævede at få på med det samme :)

Hilsener til Birte kan sendes til: metteogjan@gmail.com

lørdag, november 11, 2006

Besøg hos Hong Kongen

I starten af Oktober havde vi æren af at komme i Audiens hos Kongen af Hong Kong - i familiære kredse er han også kendt under navnet 'The Black Sheep'. Søren har allerede bragt en fyldelstgørende opsummering af turen (se: mariaogsoren.blogspot.com). Det var en kanonhyggelig weekend og vi bringer lige et par billeder som supplement til Maria og Sørens.

Kongen:


Masser af god mad:


Disney World:


Frederik:


Tak for en dejlig weekend! :)